I medfør af § 5, stk. 4, og § 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988 og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988, fastsættes efter samråd med Forsvarsministeriet:
 

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter generelle bestemmelser for sejlads m.v. for visse klapbroer og faste broer i danske farvande.

§ 2. Bekendtgørelsen omfatter følgende klapbroer: 1) Aggersundbroen over Limfjorden mellem Aggersund N og Aggersund S. 2) Egernsundbroen over den sydlige indsnævring af Egernsund. 3) Guldborgbroen over Guldborg Sund ved Guldborg. 4) Hadsundbroen over Mariager Fjord mellem Hadsund N og Hadsund S. 5) Jernbanebroen over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby. 6) Karrebæksmindebroen over kanalen gennem Karrebæksminde. 7) Kong Christian den X's Bro over Als Sund. 8) Kong Frederik IX's bro over Guldborg Sund syd for Nykøbing F. havn. 9) Kronprins Frederiks bro over Roskilde Fjord nord for Frederikssund havn.

              10) Limfjordsbroen, vejbroen over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby.
              11) Masnedsundbroen over Masnedsund vest for Vordingborg Sydhavn.
              12) Oddesundbroen over Oddesund mellem Sunddraget og Grisetåodde.
              13) Vilsundbroen over farvandet mellem Vilsund og Thisted Bredning.
 

Brobeskrivelse

§ 3. Beskrivelse af den enkelte bro med nedennævnte oplysninger fremgår af søkort og sejladshåndbøger (Den Danske Lods, Den Danske Havnelods, Dansk Fyrliste og Fiskeriårbogen):

              1) Broens fri gennemsejlingshøjde og -bredde,
              2) placering af kabler i broens nærhed,
              3) åbningstider,
              4) fyrbelysning samt tågesignaler, og
              5) særlige bestemmelser vedrørende gennemsejling.

Stk. 2. Ændring af eksisterende oplysninger og bestemmelser vil blive meddelt i »Efterretninger for Søfarende« og i »Søkortrettelser«.

Stk. 3. Ved enkelte broer kan være fastsat særlige regler vedrørende anvendelse af lods og bugserbåde. Oplysninger herom fremgår også af sejladshåndbøgerne.
 

Regler for gennemsejling

§ 4. Skibe og fartøjer, jf. dog stk. 4, kan vederlagsfrit forlange broen åbnet for gennemsejling inden for broens normale åbningstid. Da muligheden for at åbne broen for gennemsejling er afhængig af den stedlige jernbane- eller vejtrafik, kan der for den enkelte bro være fastsat særlige perioder, inden for hvilke broen kan åbnes.

Stk. 2. Gennemsejling af broer kan sædvanligvis finde sted uden for broens normale åbningstid, såfremt der inden for denne åbningstid er truffet aftale med brovagten om gennemsejling på et nærmere angivet tidspunkt. For en sådan gennemsejling kan der være fastsat en særlig afgift.

Stk. 3. Åbningstider for en bro samt andre særlige bestemmelser vedrørende gennemsejling af broen og sejladssikkerheden i broområdet kan fastsættes eller ændres efter samråd med Søfartsstyrelsen. De således fastsatte eller ændrede åbningstider eller særlige bestemmelser vil efterfølgende blive bekendtgjort i »Efterretninger for Søfarende« og vil ved først kommende lejlighed blive optaget i de relevante sejladshåndbøger. Eventuelle rettelser til søkortene som følge af sådanne ændringer meddeles i »Søkortrettelser«. Ændringer eller nye bestemmelser, der er fastsat i løbet af et kalenderår og bekendtgjort i »Efterretninger for Søfarende«, vil blive gentaget i førstkommende »Efterretninger for Søfarende«, nr. 1.

Stk. 4. Skibe og fartøjer, der kan passere den lukkede bro, eksempelvis ved at lægge masten ned, kan ikke forlange broen åbnet.
 

Brovagtens beføjelser

§ 5. Når hensynet til trafikken kræver det, kan brovagten nægte skibe gennemsejling. Brovagten kan endvidere tilbageholde et fritidsfartøj i indtil 30 minutter [senere ændret til: 60 minutter] eller arrangere fælles gennemsejling for fritidsfartøjer på særlige fastsatte tidspunkter.

Stk. 2. Brovagten kan endvidere nægte skibe gennemsejling, når den efter brovagtens skøn vil kunne medføre fare for broens sikkerhed. I tvivlstilfælde kan brovagten forud forhandle med det stedlige lodseri.

Stk. 3. Inden for en afstand af 250 m fra broen skal skibe og fartøjer rette sig efter de anvisninger, som brovagten giver.

Stk. 4. Kommer et skib i drift, således at der er fare for, at det påsejler broen eller dennes beskyttelsesværker, skal skibets fører så vidt muligt efterkomme de anvisninger, der gives af brovagten for at undgå beskadigelse af broen.

Stk. 5. Brovagten kan under tjenesten bære uniform eller uniformskasket, der gør hans stilling kendelig.
 

Signaler fra skib

§ 6. Alle skibe og fartøjer, der ønsker at passere broen, skal tilkendegive dette ved i en afstand fra boen af mindst 0,5 sømil at afgive følgende signal:

1) Om dagen: Det internationale signalflag N - eller i mangel heraf nationalflaget - hejst på halv fortop samt en lang og en kort tone med fløjte eller tågehorn.
2) Om natten: Et hvidt lys for boven samt en lang og en kort tone med fløjte eller tågehorn.

Signaler fra bro

§ 7. Når et skib eller fartøj viser eller har givet signal for at tilkendegive, at broen ønskes åbnet, vil der fra broens signalmast blive afgivet følgende svarsignal såvel om dagen som om natten:
 

1) 1 rødt, fast lys, der betyder, at gennemsejling er forbudt.
2) 2 røde, blinkende lys, der betyder, at broen vil blive åbnet for et skib, der kommer fra N eller Ø. Passage må ikke finde sted, før signalet under punkt 3 afgives.
3) 2 røde, faste lys, der betyder, at et skib, der kommer fra N eller Ø, kan passere broen.
4) 3 røde, blinkende lys, der betyder, at broen vil blive åbnet for et skib, der kommer fra S eller V. Passage må ikke finde
sted, før signalet under punkt 5 afgives.
5) 3 røde, faste lys, der betyder, at et skib, der kommer fra S eller V, kan passere broen.

Stk. 3. Indtil gennemsejlingssignalet modtages, skal et skib eller fartøj holde sig i en sikker afstand fra broen, således at risiko for påsejling af broen ikke opstår.

Stk. 4. Der kan ved enkelte broer være fastsat særlige bestemmelser for passage af sejlførende skibe, samt for fritidsfartøjer, der, såfremt de kommer fra hver sin side af broen, kan tillades at passere denne samtidigt og på eget ansvar. Sådanne særlige bestemmelser fremgår af sejladshåndbøgerne.
 

Passageregler

§ 8. Broåbningen må kun passeres af eet skib ad gangen, jf. dog § 7, stk. 4.

Stk. 2. Ethvert skib, der skal passere broen, skal have et anker klar til at falde. Der skal endvidere være truffet alle fornødne foranstaltninger til at undgå påsejling af broen som følge af ankre, rigning, udenbordsfartøjer, davider m.v.

Stk. 3. Såfremt flere skibe samtidigt vil komme til at passere broen fra samme side, skal sejlskibe have fortrinsret for maskindrevne skibe.

Stk. 4. Alle fritidsfartøjer, der er udstyret med motor, skal benytte denne under passage af broen.

Stk. 5. Inden for en afstand af 250 m på hver side af broen må skibe kun sejle med den for bevarelse af skibets manøvreevne nødvendige fart.

§ 9. Bekendtgørelsen omfatter følgende faste broer:
 

1) Farøbroerne mellem Sjælland og Farø, samt Farø og Falster.
2) Kalvebodbroerne mellem Avedøre Holme og Skrædderholmen (Sorterendebroen), samt mellem Skrædderholmen og Amager (Kalvebodbroen).
3) Lillebæltsbroen, den vestlige, mellem Jylland og Fyn.
4) Storstrømsbroen mellem Masnedø og Falster.
5) Svendborgsundbroen mellem Fyn og Tåsinge.
6) Ulvsundbroen mellem Sjælland og Møn.

Særregler

§ 10. For de i § 9 nævnte faste broer er fastsat særlige regler for gennemsejling og sejlads m.v. i broområdet, herunder regler for:
 

1) Hvilke af broens gennemsejlingsfag, der skal benyttes,
2) modgående skibes indbyrdes forhold,
3) forbud mod sejlads på tværs af farvandet ud for gennemsejlingsfagene, og
4) ankrings- og fiskeforbud.

§ 11. Fortøjning ved en bro eller dennes beskyttelsesværker er forbudt. Ligeledes er det forbudt at bestige broen fra både og fartøjer, samt at anvende bådshager mod denne.

§ 12. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 287 af 17. juli 1968 om sejlads gennem Svenborgsundbroen. 2) Bekendtgørelse nr. 300 af 8. juni 1976 om sejlads gennem Guldborgbroen. 3) Bekendtgørelse nr. 495 af 30. september 1976 om sejlads gennem Oddesundbroen. 4) Bekendtgørelse nr. 272 af 19. juni 1979 om sejlads gennem Hadsundbroen. 5) Bekendtgørelse nr. 425 af 25. september 1980 om sejlads gennem Karrebæksmindebroen. 6) Bekendtgørelse nr. 550 af 8. december 1980 om sejlads gennem Aggersundbroen. 7) Bekendtgørelse nr. 48 af 13. februar 1981 om sejlads gennem Storstrømsbroen. 8) Bekendtgørelse nr. 49 af 13. februar 1981 om sejlads gennem den vestlige Lillebæltsbro, som ændret ved bekendtgørelse nr. 384 af 20. juli 1981. 9) Bekendtgørelse nr. 50 af 13. februar 1981 om sejlads gennem Ulvsundbroen.
 

10) Bekendtgørelse nr. 86 af 12. marts 1985 om sejlads gennem Vilsundbroen.
11) Bekendtgørelse nr. 174 af 2. maj 1985 om sejlads gennem Egernsundbroen.
12) Bekendtgørelse nr. 212 af 23. maj 1985 om sejlads gennem Farøbroerne.
13) Bekendtgørelse nr. 486 af 18. november 1985 om sejlads gennem Kong Christian den X's Bro over Als Sund.
14) Bekendtgørelse nr. 531 af 13. august 1986 om sejlads gennem broerne ved Kalveboderne.
15) Bekendtgørelse nr. 202 af 22. marts 1989 om sejlads gennem Masnedsundbroen.
16) Bekendtgørelse nr. 433 af 20. juni 1989 om sejlads gennem jernbanebroen over Limfjorden ved Ålborg.
17) Bekendtgørelse nr. 361 af 1. juni 1990 om sejlads gennem Kronprins Frederiks Bro.
18) Bekendtgørelse nr. 747 af 28. august 1992 om sejlads gennem Limfjordsbroen.
19) Bekendtgørelse nr. 768 af 15. september 1992 om sejlads gennem Kong Frederik IX's bro.