I medfør af § 5, stk. 4, og § 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988 og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988, fastsættes efter samråd med Forsvarsministeriet:
 

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for åer, indsøer, kanaler, havneområder, bugter og fjorde samt den del af dansk territorialt farvand, der ligger inden for og mellem øer, holme og rev (stenrøser), som ikke til stadighed overskylles af havet, samt endelig løb og render, der vedligeholdes ved dansk myndigheds foranstaltning.
 

§ 2. For sejlads i de i § 1 nævnte farvande gælder de internationale søvejsregler med de nedenfor anførte afvigelser og tilføjelser.

Stk. 2. For farvande, hvor særlige forhold gør sig gældende, samt for havneområder kan der være fastsat særlige regler.

Stk. 3. I medfør af den særlige lovgivning om politimæssige bestemmelser i tilslutning til militære forhold og foranstaltninger kan der ved meddelelse i »Efterretninger for Søfarende« være fastsat særlige sejladsbegrænsninger for bestemte farvandsafsnit.

§ 3. Pramme og flåder, der slæbes agten for det slæbende skib, og som ikke kan styres, kan, når slæbets længde ikke overstiger 200 m, i stedet for de lys, som er foreskrevet i de internationale søvejsreglers regel 24 (e), i den agterste del af prammen eller flåden føre et hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt i en afstand af mindst 1 sømil.

Stk. 2. Pramme og flåder, der slæbes langs siden, kan i stedet for de lys, der er foreskrevet i de internationale søvejsreglers regel 24(f) (ii), på den side af prammen eller flåden, der vender bort fra det slæbende skib, føre et hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt i en afstand af mindst 1 sømil.

§ 4. Færger, som ved kæder eller lignende bevæger sig på en fast rute, skal på det sted, hvor de bedst kan ses, føre 3 røde lys anbragt i eller parallelt med diametralplanet i en lodret ligesidet trekant med spidsen opad og med sider på mindst 1 m. Lysene skal være synlige hele horisonten rundt i en afstand af mindst 1 sømil. Sådanne færger må ikke føre andre skibslys.

§ 5. Et skib, der - bortset fra korte manøvrer - sejler med agterstævnen i sejlretningen, og som er således indrettet, at det herunder bevarer normal fuld styreevne, skal føre:
 

1) Om natten: De i de internationale søvejsregler foreskrevne lys på en sådan måde, at den faktiske sejlretning derved er tilkendegivet.
2) Om dagen: To sorte kugler med diameter på mindst 0,60 m anbragt symmetrisk på hver side af diametralplanet, mindst 2 m over skorsten og overbygninger og med en indbyrdes afstand på mindst 3 m. Når dette signal anvendes, skal ved iagttagelsen af de internationale søvejsregler, herunder især reglerne for styring og sejlads, skibet betragtes som stævnende i sejlretningen.

1) Når det ligger til ankers: Det i de internationale søvejsregler foreskrevne signal for et skib, der ligger til ankers, efterfulgt af en række enkeltslag på klokken (mindst 6), når andre skibe skal passere uddybningsmateriellet, som om dette var et rødt sømærke, og en række dobbeltslag (mindst 6), når andre skibe skal passere uddybningsmateriellet, som om dette var et grønt sømærke.
2) Når det er let: Det i de internationale søvejsreglers regel 35(c) foreskrevne signal efterfulgt af et af de i punkt 1 i denne paragraf foreskrevne klokkesignaler.

Stk. 2. Når dykker er ude, skal dette tilkendegives ved - på det sted hvor det bedst kan ses - at vise det internationale signalflag A i form af en plade eller et udspilet flag med en højde på mindst 1 m. Om natten skal pladen eller flaget være belyst.

§ 8. Skibe eller andet flydende materiel må ikke uden tvingende nødvendighed ankres eller fortøjes i fyr- og båkelinier eller sådan, at andre skibes sikre passage derved vanskeliggøres eller hindres.
 

§ 9. Et skib, der er grundstødt i eller ved et snævert løb, således at det hindrer sejladsen, skal drage omsorg for hurtigst muligt at komme af grunden. Varp, der føres over løbet, skal slækkes for passerende skibe.

Stk. 2. Et skib, der er grundstødt i et snævert løb, må ikke benytte skruen på en sådan måde, at skade (opfyldning af løbet og lignende) derved forvoldes.

§ 10. Uddybningsmateriel må i et løb kun passeres af andre skibe eller fartøjer på den side af uddybningsmateriellet, hvor de i de internationale søvejsreglers regel 27(d) (ii) foreskrevne lys eller signalfigurer føres.

§ 11. Ved et løb, der er så snævert, at to modgående skibe ikke uden fare kan passere hinanden, skal det skib, der er for indgående, vente. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan en anden regel være fastsat, jf. også § 13. Et skib anses for indgående, når det skal have de grønne sømærker om styrbord.

Stk. 2. I et snævert løb skal skibe passere hinanden med en efter forholdene afpasset langsom fart.

Stk. 3. Et indhentende skib skal i et snævert løb passere et skib, det indhenter, på dettes bagbords side; når forholdene tillader det, skal det skib, der indhentes, give plads, således at passage kan ske uden fare. Ved sådan passage skal de i de internationale søvejsreglers regel 34(c) foreskrevne signaler afgives.

Stk. 4. Skibe og fartøjer, der ligger stoppet eller fortøjet i eller i umiddelbar nærhed af et uddybet løb, samt pramme og flåder, hvad enten de ligger stille eller gør fart, skal af maskindrevne skibe passeres med særlig agtpågivenhed og med ringe fart og om nødvendigt med stoppet maskine.

Stk. 5. Under isforhold skal skibsføreren rette sig efter de af den stedlige havnemester givne instrukser for sejlads gennem sejlløbet til den pågældende havn.
 

§ 12. For kunstigt vedligeholdte løb og i deres umiddelbare nærhed fastsættes desuden følgende regler:
 

1) Maskindrevne skibe skal under fornøden hensyntagen til sikker navigering afpasse farten således, at løbet ikke beskadiges. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan der ved reglement for vedkommende løb være fastsat en maksimumsfart, jf. § 15.
2) Optagning af sten og sand, beskadigelse af bred og bredbeskyttelse, eller udkastning af last, ballast eller lignende er forbudt.
3) Det er forbudt at anvende fiskeredskaber på en sådan måde, at det er til hinder for sejladsen, samt at benyttefiskeredskaber, som kan rive op i bunden, så sten og sand flyttes.

Udgående skib

§ 13. For nedennævnte danske render og sejlløb fastsættes, at det udgående skib skal vente på det indgående:

1) Bandholm Rende: Renden fra Lindholm Dyb til Bandholm Havn.

2) Frederikssund Havn: Renden mellem Kitnæs og Klinten til Frederikssund, samt sejlløbet til Frederikssund Havn.

3) Frederiksværk Havn: Det uddybede sejlløb til Frederiksværk Havn.

4) Isefjorden: a) Renden over Lynæs Sand. b) Renden ved indsejlingen til Holbæk Fjord.

5) Oreby Rende: Renden fra Lindholm Dyb til Sakskøbing Havn.

6) Roskilde Fjord: Renderne mellem Tørslev Hage og Selsø Hage.

7) Skagen Havn: I ledefyrlinien inden for en afstand fra indsejlingen af 400 meter.
 

Snævre løb

§ 14. Der gives ingen nærmere afgrænsning af udtrykket »snævert løb«, idet dette vil være afhængig af en række konkrete faktorer, f.eks. de pågældende skibes størrelse. Følgende løb anses imidlertid som snævre løb:

1) Frederikssund Havn: Sejlløbet til Frederikssund Havn.

2) Frederiksværk Havn: Sejlløbet til Frederiksværk Havn.

3) Grådyb: Renden over Grådyb Barre.

4) Hals Barre: Den gravede rende.

5) Karrebæksminde: Det afmærkede løb fra havneområdet i Karrebæksminde gennem Karrebæk Fjord og den gravede rende til Næstved Havn.

6) Thyborøn Kanal: Fra søen uden for havrevlen til det åbne farvand i Nissum Bredning.

7) Ærøkøbing: Fra anduvningstønden nord for Møllegab og den gravede rende til Ærøskøbing Havn.
 

Regler om fart

§ 15. For nedennævnte områder fastsættes følgende fartregler:
 

1) Frederiksværk:

2) Gudenåen:

3) Haderslev Fjord:

4) Horsens Fjord:

5) Karrebæk Fjord:

6) Mariager Fjord:

7) Nakskov:

8) Odense:

9) Randers Fjord:
 

10) Sakskøbing Havn:

11) Vejle Fjord:

Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte fartregler kan der i havnereglementer m.v. være fastsat lokale fartregler.
 

Regler vedrørende strømforhold

§ 16. For nedennævnte områder fastsættes, at det skib, der har strømmen imod, skal vente på det skib, der har strømmen med:

1) Aggersundbroen: Når to modgående skibe ankommer til broområdet samtidig.

2) Hobro Havn: I sejlløbet til Hobro Havn.

3) Karrebæk Fjord m.m.: I det afmærkede løb fra havneområdet i Karrebæksminde gennem Karrebæk Fjord og den uddybede rende til Næstved Havn.

4) Mariager Fjord: Fra anduvningslystønden, mærket Mariager Fjord, til området nord for Dania Havn.

5) Randers Fjord: Fra anduvningslystønden, mærket Randers Fjord, til den Ø-lige grænse for Randers Havn.
 

Regler vedrørende vigepligt

§ 17. For nedennævnte broer fastsættes, at et maskindrevet skib skal vente på et sejlskib:
 

1) Kong Christian den X's Bro over Als Sund
2) Kong Frederik den IX's Bro over Guldborgsund
3) Ulvsundbroen.

Regler ved færgeruter

§ 18. For nedennævnte færgeruter fastsættes, at færger, der sejler på tværs af løbenes længderetning, skal afpasse deres sejlads således, at de ikke bringer sig i en situation, hvor der er fare for sammenstød med et skib, der sejler i løbenes længderetning. Opstår der alligevel fare for sammenstød, gælder reglerne for styring og sejlads i de internationale søvejsregler.
 

1) Færgeruten mellem søndre og nordre færgehavn i Thyborøn,
2) færgeruten mellem Hals og Egense, og
3) færgeruten mellem Aalborg og Egholm.

§ 19. I Randers Fjord bør fritidsfartøjer i perioden 1. april til 15. november benytte den 2,5 meter dybe og med gule sømærker afmærkede sejlrute i Raden løb.

Stk. 2. I det afmærkede løb fra havneområdet i Karrebæksminde gennem Karrebæk Fjord og den gravede rende til Næstved Havn er badning, windsurfing og vandskiløb forbudt. Når tankskibe besejler løbet, kan andre skibe tilbageholdes, således at passage i løbet undgås.

§ 20. I samråd med Søfartsstyrelsen kan der med myndigheder m.v. fastsættes midlertidige sejladsregler for farvandsafsnit, hvor der foretages arbejder på broer, havneanlæg og lignende.

Stk. 2. Sådanne regler skal, når de er bekendtgjort i »Efterretninger for Søfarende«, følges af alle skibe, der passerer det pågældende farvandsafsnit.

§ 21. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder også for udenlandske skibe.

§ 22. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 200 af 26. juni 1930 angaaende Passagen af visse Løb i Isefjorden, 2) bekendtgørelse nr. 142 af 6. april 1932 angaaende Tilføjelser til de særlige Regler for Sejlads i indre dansk Farvand for saa vidt angaar Sejladsen gennem Sejlløbet i Mariager Fjord, 3) bekendtgørelse nr. 144 af 18. april 1932 angaaende Passagen af Bandholm Rende, 4) bekendtgørelse nr. 170 af 31. maj 1932 angaaende Tilføjelser til de særlige Regler for Sejlads i indre dansk Farvand for saa vidt angaar Sejladsen gennem Sejlløbet i Kolding Fjord, 5) bekendtgørelse nr. 231 af 6. september 1932 angaaende Tilføjelser til de særlige Regler for Sejlads i indre dansk Farvand, for saa vidt angaar Sejladsen på Odense Aa, 6) bekendtgørelse nr. 262 af 24. august 1933 angaaende Sejladsen i det uddybede Sejlløb til Frederikssund Havn, 7) bekendtgørelse nr. 299 af 25. september 1933 angaaende Tilføjelser til de særlige Regler for Sejlads i indre dansk Farvand for saa vidt angaar Sejladsen gennem det uddybede Sejlløb i Vejle Fjord, 8) bekendtgørelse nr. 300 af 25. september 1933 angaaende Ændring i de særlige Regler for Sejlads i indre dansk Farvand for saa vidt angaar Sejladsen gennem det uddybede Sejlløb til Roskilde Havn, 9) bekendtgørelse nr. 6 af 5. januar 1934 angaaende Tilføjelser til de særlige Regler for Sejlads i indre dansk Farvand for saa vidt angaar Sejladsen gennem Sejlløbet i Horsens Havn,
 

10) bekendtgørelse nr. 58 af 26. februar 1934 angaaende Regler for Sejlads gennem Møllegab og de gravede Render til Ærøskøbing,
11) bekendtgørelse nr. 89 af 12. marts 1934 angaaende Tilføjelser til de særlige Regler for Sejlads i indre dansk Farvand for saa vidt angaar Sejladsen på Haderslev Fjord,
12) bekendtgørelse nr. 188 af 31. maj 1934 angaaende Ændringer i og Tilføjelser til de særlige Regler for Sejlads i indre dansk Farvand for saa vidt angaar Passagen af Oreby Rende,
13) bekendtgørelse nr. 292 af 9. juli 1965 om sejlads på Gudenåen,
14) bekendtgørelse nr. 329 af 20. august 1965 om sejlads i det uddybede løb i Roskilde Fjord til Frederiksværk Havn, som ændret ved bekendtgørelse nr. 102 af 17. marts 1977,
15) bekendtgørelse nr. 182 af 17. maj 1967 om sejlads i Nakskov Fjord,
16) bekendtgørelse nr. 185 af 14. maj 1975 om sejlads i Thyborøn Kanal, som ændret ved bekendtgørelse nr. 104 af 17. marts 1977 og bekendtgørelse nr. 37 af 26. januar 1983,
17) bekendtgørelse nr. 430 af 24. august 1976 om særlige regler for sejlads m.m. i visse danske farvande, som ændret ved bekendtgørelse nr. 324 af 7. juli 1980 og bekendtgørelse nr. 38 af 26. januar 1983,
18) bekendtgørelse nr. 560 af 11. november 1977 om sejlads gennem Grådyb,
19) bekendtgørelse nr. 210 af 30. maj 1980 om sejlads i det uddybede løb gennem Karrebæk Fjord til Næstved, og
20) bekendtgørelse nr. 45 af 10. februar 1986 om sejlads på Randers Fjord.